
Hovedmontage (til vægmontage)
Skuldermontage
En hovedmontage er den mest almindelige måde at montere et trofæ på. Trofæet leveres med et beslag på bagsiden, således man kan ophænge trofæmontagen på væggen. Hovedet kan enten kigge ligeud, til højre eller til venstre. Hovedretning er altid set fra dyret. Så hvis man ønsker, at dyret skal kigge til højre, skal man bestille en hovedmontage, der kigger til højre.

Piedestal montage
En piedestalmontage er en fleksibel fritstående trofæmontage, som gør det muligt at flytte trofæet rundt i rummet efter behov. En piedestal fremtræder som et zoologisk kunstværk, som ofte bliver et fremtrædende trofæ i rummet. Selve piedestalen, som troæet er monteret på, kan udføres efter ønske, og er ofte udført i træ, kunststen eller metal (eller kombinationer heraf).

Fuldmontage
En fuldmontage er flot og meget eksklusiv måde at præsentere sit trofæ på. Dyret kan præsenteres i en position, som evt. kommer tæt på jagtsituationen. Det være sig i spring, løb, i stående hvileposition eller liggende hvileposition. Fuldmontagen færdiggøres ofte med et såkaldt “habitat”, som er et lille natursceneri bestående af kunstig sten(e), græs, planter, mos, siv grus, jord etc. som er monteret på den base, som dyret står på.

Tableau montage
En tableaumontage en en opstilling af 2 eller flere dyr samlet i et natursceneri. Natursceneriet kan f.eks. være en gengivelse af jagtsituationen eller en gengivelse af dyrenes naturlige måde at opføre sig på.

Tæppe montage
En Rug-mount er flot og pladsbesparende måde at montere sit trofæ på. Skindet garves og monteres med filt bagpå. Hoved udstoppes ½ og munden kan være åben eller lukket efter ønske.

Plademontering/garvning af skind
Vi tilbyder også garvning af skind m / u filt (hele skind og back-skin), almindelige skalmontager af horn som f.eks. råbuk, dåhjort, kronhjort, afrikanske antiloper, trofætænder, kranier m.v. Vi har et stort udvalg af trofæplader. Forhør nærmere om mulighederne.

Trofæmontager – princip skitser, muligheder (hovedmontage, skuldermontage, fuldmontage etc)
KLIK HER for at downloade