World Champion konservator Ken Walker tiltræder stillingen som Director of Quality & Creativity i Europas største konservatorfirma First Class Trophy

Den berømte canadiske konservator Ken Walker  tiltræder stillingen som Director of Quality & Creativity i First Class Trophy Trofæmontering.

Ken Walker har vundet titlen som World Champion (Verdensmester) ikke mindre end 3 gange, og er i konservatorkredse kendt verden over. I årtier har Ken Walker med sit store talent og dedikation for faget hjulpet utallige konservatorer og museer over hele verden og har gennemført innovative træningsseminarer på talrige Verdensmesterskaber og Europamesterskaber.

Konservatorbranchens Ronaldo

“Ken Walker’s kreative talent og store erfaring i kombination med First Class Trophy’s moderne og effektive produktionsfaciliteter i Centraleuropa, giver os en unik mulighed for at udvikle virksomheden og vokse yderligere”, udtaler stifter og CEO for First Class Trophy, Carsten Skakkebæk . Han fortsætter: “Vi har gennem længere tid været på udkig efter en direktør for Kvalitet & Kreativitet med international anerkendelse og åbenlyse menneskelige ressourcer til at lede og motivere vores konservator-team. Vi er meget stolte over, og har været fantastisk heldige med, at Ken Walker har valgt at tiltræde stillingen i vores virksomhed. Jeg kan faktisk ikke komme i tanke om nogen bedre end Ken Walker, der har vundet titlen “Best of World” ikke mindre end 3 gange. Han er i min optik et kvalitets-ikon i konservatorverdenen på niveau med Ronaldos stjernestatus i fodboldverdenen. Med Ken som Director of Quality & Creativity er jeg overbevist om, at vi kan nå vores mål om at blive opfattet som det bedste konservatorfirma  i Europa inden for få år. Og vores kunder vil opleve et generelt kvalitetsniveau fra vores værksted, som andre konservatorer i Europa vil få meget svært ved at matche”.

Man ikke bedre end den sidste montering man leverede til kunden

“Efter min mening er vores fag en skøn blanding af kunst, kreativitet og håndværk. For mine kunder er kun den bedste kvalitet god nok. Jeg har altid stræbt efter at levere den bedste kvalitet i hver montering – hver gang. Som konservator er man ikke bedre end den sidste montering, man leverede. Med First Class Trophy ser jeg en unik mulighed for at være en del af et stort internationalt konservatorfirma, der konstant fokuserer på det kunstneriske, det kreativite og håndværket i kombination med moderne produktionsteknologi, understøttet af en effektiv IT-platform “, tilføjer Ken Walker. Han fortsætter: “Det faktum, at First Class Trophy tilbyder jægeren en 360 graders servicepakke rundt om trofæet, gør First Class Trophy unik. Jeg kender ikke til nogen anden international konservator virksomhed, der er i stand til at stå for og koordinere hele “kampen” med at hjembringe jagttrofæer fra hele verden og efterfølgende levere den færdige montering til jægerens dør – alt gennemført med kun 1 kontakt til jægeren. Og det er First Class Trophy”.

Ken Walker vil i fremtiden dele sin tid mellem sit eget værksted “Walkers Wilderness Studios” i Alberta, Canada og First Class Trophy værksted i Pásztó, Ungarn.

For yderligere oplysninger og information send venligst en mail til: office@firstclasstrophy.com
Du kan også ringe til Carsten Skakkebæk på tlf. 40415158 eller Ken Walker på enten +36 304637149  (Ungarsk nummer) eller +1 (780) 924-3200 (Canada nummer)

 

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.