First Class Trophy får flotte placeringer

til Europa – og Verdensmesterskaberne i Zoologisk Konservering.

– men den bedste nyhed er nok, at vi på trods af resultatet fortsætter med vores lave drømmepriser..

Bronzemedalje til Verdensmesterskaberne 2012 (Himalyan Thar)
Sølvmedalje til Europamesterskaberne 2014  (Leopard)
Guldmedalje til Europamesterskaberne 2015 (Skovsneppe)
“Best of Show” til Europamesterskaberne 2015 (Aborre)

Salzburg blev igen i 2012 valgt som værtsby for verdensmesterskaberne i zoologisk konservering, “The World Taxidermy Championships®”. Salzburg var sidst vært for dette show i 2008.

Konkurrencen, der løb af stablen 19. – 26. Februar 2012, var arrangeret af Reed Messe Salzburg GmbH med bistand fra det østrigske Guild of Fashion and Clothing Technologi, European Taxidermy Federation (ETF), og Breakthrough Magazine Inc. “The World Taxidermy Championships®” er blevet kaldt “verdens største zoologiske konservator event”, og det er der mange gode grunde til. Konservatorer fra hele verden mødes her for at konkurrere, lære og opleve de højeste standarder inden for denne kunstart. Til konkurrencen var der tilmeldt 402 trofæmontager af 130 konservatorer fra 22 lande.

Se filmklip fra begivenheden på

Allan og Carsten fra First Class Trophy inspicerer nogle af de mange fantastiske trofæmontager.Copyright First Class Trophy. All rights reserved.

First Class Trophy deltog med kendt dagligdags kvalitet – ikke “udstillingskvalitet”

First Class Trophy deltog i konkurrencen med et bredt udsnit af trofæmontager, med henblik på at få evalueret og bedømt kvaliteten af en international dommerkomité. Mange af de deltagende konservatorer havde brugt hele og halve år på at lave såkaldt en såkaldt “udstillingskvalitet”. Desværre bruges der ofte så meget tid på sådan en enkelt montage at ingen – eller kun ganske få – jægere kan eller vil betale for den. Disse montager har da også primært til formål, at vise hvad der er teknisk muligt, når der ingen begrænsninger er med hverken penge eller tidsforbrug.

Vi valgte at gå en anden vej, og tilmeldte således kundetrofæer i First Class Trophy´s kendte kvalitet, hvor konservatorerne på værkstedet ikke havde brugt ekstraordinært meget tid på lave trofæ-montagerne. Vores udstillede trofæer var i det store og hele den kendte kvalitet, som vores kunder kan forvente modtage i dagligdagen.

8 placeringer til Verdensmesterskaberne 2012,                                                      11 placeringer til Europamesterskaberne 2014                   og 8 placeringer til Europamesterskaberne 2015

Til VM First Class Trophy´s fik ikke mindre end 8 placeringer i “Professional Division” (Advanced Taxidermist)  samt VM – Bronzemedajlen m. tilhørende pengepræmie i kategorien “Pattedyr større end rådyr” for vores Himalyan Thar. Til EM i Longarone 2014 fik vi 11 placeringer, herunder en Sølvmedalje for vores leopard. I 2015 fik vi 8 placeringer med bl.a. Guldmedalje og “Best of Show”

Ros fra formanden for “World Taxidermy Competition”

“Vores placeringer og resultat var langt bedre, end vi havde turdet håbe på, og bekræfter vores konservatorers generelle høje kvalitet”, udtaler Carsten Skakkebæk fra First Class Trophy og fortsætter “en af dommerne, Wesley ‘Skip’ Skidmore fra USA,udtalte da også eksempelvis om vores muflon trofæmontage, “at denne kvalitet burde enhver kunde være meget tilfreds med”. Og Skip er ikke Hr. Hvemsomhelst. Han har været formand for World Taxidermy Competition siden 1985. Så det er en ros, vi er meget glade for”, slutter Carsten Skakkebæk.

Der blev gået grundigt til værks, da de internationale dommere vurderede kvalitetsniveauet i konservatorarbejdet. Her er det et af First Class Trophy´s trofæer, der er under “luppen” af dommerne (fra venstre) Karl Matt (Østrig), Alexander Sokolov (Rusland) og Clark Screibels (USA). Råbukken bliver præmieret med gult bånd.

Copyright “World Taxidermy Championships”. All rights reserved.

Dommer Wesley ‘Skip’ Skidmore (USA) gennemgår og kommeterer evalueringen af trofæmontagen “Himalayan Thar” sammen med First Class Trophy teamet bag montagen.  Copyright First Class Trophy. All rights reserved.

First Class Trophy trofæmontager til Europa – og Verdensmesterskaberne:

Wchamp01
Wchamp02
Wchamp03

Wchamp20
Wchamp17
Wchamp04
Wchamp10
Wchamp09
Wchamp13
Wchamp05
Wchamp21
Wchamp18
Wchamp07
Wchamp08
Wchamp14
Wchamp16
Wchamp19
Wchamp06
Wchamp12
Wchamp11
Wchamp15

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.